Brug for akut hjælp 112 Brug for at snakke med en medarbejder på Haven: 7025 6667 Telefonen er åben døgnet rundt
Om Haven
Haven Krisecenter er et tilbud om et midlertidigt bosted for voldsramte kvinder og deres børn, hvis de har været udsat for stalking, vold eller trusler om vold i deres nære relationer. Volden kan være af fysisk, psykisk, materiel, økonomisk eller seksuel karakter.
Du kan henvende dig telefonisk til Haven Krisecenter døgnet rundt på 7025 6667, hvis du har brug for midlertidigt ophold og er udsat for vold.
Ophold
Det er vigtigt for os, at krisecenteret er et godt sted at være både for dig og dine evt. medfølgende børn. I centret opbygger vi et fællesskab, men vi har samtidig fokus på, at dine selvstændige behov bliver respekteret. Det er vigtigt, at du og dine børn ikke føler at livet ’går i stå’ når du bor på krisecenter. Derfor hjælper vi dig med at fortsætte dit liv og følge sine mål, dog i en periode i nye rammer og med øje for din sikkerhed.
Børn
Mange af de børn, der flytter ind på et krisecenter, har oplevet vold. Når du flytter på krisecenter med dine børn, bestræber vi os derfor på, sammen med dig, at sikre ro, forudsigelighed og omsorg for børnene.
Desuden giver vi børnene mulighed for at tale om den vold, der førte til at I flyttede ind på krisecenteret. De har nemlig behov for et frirum og en tryg ramme og at opleve at du får hjælp, så de kan slippe noget af det ansvar, de ofte føler.